I tro fatter vi…
– og derfor søger videnskaben efter love for naturen, siger prof. dr. scient, ph.d. Peter Øhrstrøm, som fylder 60 år på mandag. Han ser ikke nogen modsætning mellem tro og viden. Tværtimod. I tro fatter vi…- Dét, der har samlet min forskning helt fra begyndelsen, er sammenhængen mellem tre små ord: Tid, logik og etik, siger prof. dr. scient. ph.d. Peter Øhstrøm.
På lørdag fejrer Aalborg Universitet ham med et seminar om: Meningen med tiden. Det sker, sammen med en reception, i anledning af, at Peter Øhrstrøm fylder 60 år på mandag den 23. marts.
Der udgives også en bog i anledning af tidshistorikerens personlige mærkedag. For Øhrstrøm har faktisk haft stor betydning for forskningen i tid – både herhjemme og i udlandet.
Selv glæder Peter Øhrstrøm sig bl.a. til at møde sin gamle lærer Mogens Wegener fra Århus Universitet, som sporede den unge Peter ind på tidshistorie-studiet, efter at han allerede som 23-årig var blevet cand. scient.
– Hvordan blev du kandidat i så ung en alder?
– Det skyldtes, at jeg ikke kunne få et sommerferiejob efter det 2. år! Jeg stod i kø alle mulige steder i slutningen af juni måned. Men nej.
Så brugte jeg i stedet sommerferien på at læse det kommende års pensum på egen hånd og gik op til jul, sammen med dem, der dumpede. Samtidig læste jeg 4. års pensum. På den måde vandt jeg et år.
Peter voksede op i Herlev og gik på Schneekloth gymnasium – Danmarks sidste drengeskole, og ved siden af lå Danmarks sidste pigeskole, Marie Kruse-skolen, der senere blev til Farum gymnasium.
Han blev student netop i 68, hvor ungdomsoprøret brød ud, og unge besatte universiteterne – bl.a. i Århus.
Efter 4 år her blev han cand. scient. og gift med Hanne, som han havde kendt siden han var 18.
– Jeg fik også et job som gymnasielærer i Vejle, men jeg syntes simpelthen, jeg var for ung. Jeg var jo ikke meget ældre end eleverne. Så jeg fik det ordnet, så jeg kunne tage en dag om ugen til Århus og tage bifag i idé-historie. Det var meget berigende.
– Det var dér, jeg blev rigtig optaget af tidsbegrebet. Min lærer Mogens Wegener trak mig ind på biblioteket og viste mig nogle bøger og sagde: Jeg tror, de vil interessere dig. Det var rigtigt, og jeg er faktisk ikke blevet færdig med dem endnu! Det var bøger af den store newzealandske filosof Prior. Han fokuserer på tidsbegrebet, logik og etik. Det er dér, jeg har fascinationen fra.
Prior bruger også eksempler fra kristendommen. Han var fx meget interesseret i, hvordan man kan tro på, at Gud kender fremtiden, hvis man også tror, at vi mennesker til en vis grad kan vælge. Hvordan kan vi være frie, hvis Gud ved, hvad vi gør i forvejen. Det synes jeg er enormt spændende. Forudviden og forudbestemmelse er to forskellige begreber.
Det er svært at sætte på formel, men når det lykkes, giver det en meget flot tidslogik. Det forgrener sig. For hvert valg vi træffer, fører til flere nye muligheder, hvor vi så skal vælge. Der kommer det etiske også ind, for de valg, vi træffer, bør jo være styret af etik.
Flere er nu blevet opmærksomme på tidslogikken, som Peter har brugt sit liv på at studere og beskrive i ca. 150 videnskabelige artikler og et par bøger og dvder.
– Hvis du havde spurgt mig i 70erne, hvad tidslogik kunne bruges til, ville jeg stolt have svaret: Ingenting.
Men så dukkede der dataloger op til mine forelæsninger. For tidslogik er ikke kun noget filosofisk. Det kan bruges til systemer i en computer. Hver gang, du skal vælge noget i et program, kræver det den samme logik. Måske kan tidslogik bruges til at teste programmer.
– Hvad er tidslogik?
– Før Prior handlede logik enten om her og nu, eller om ting, der altid vil være, fx naturlovene. Men Prior tilføjer en dimension – nemlig tiden.
Og her viser det sig, at tænkerne i middelalderen har arbejdet med det problem.
En af de logikere fra middelalderen, som jeg er meget fascineret af, er William af Okham. En anden logiker, Richard af Lavenham, sammenfattede alt, han kunne finde om spørgsmålet om forudset og forudbestemt.
Grunden til, at de interesserede sig for disse specielle emner – som vi nu har gavn af – var jo deres kristne opfattelse. For dem hang logik sammen med tid – og etik.
– Efter jeg var blevet ph.d. i ide-historie, fik jeg en forskerstilling på Århus Universitet fra 1982-85. Professor Oluf Pedersen, som for øvrigt var katolik, spurgte mig en af de første dage: Hvordan er det med latin og palæografi? (latin skrevet med håndskrift)
Det er ikke så godt, indrømmede jeg. Det skal du ikke tænke på, sagde han, vi starter på onsdag.
I 1987 udgav Øhrstrøm sin doktorafhandling om Tid i de eksakte videnskaber. Allerede i 86 var han blevet ansat på Aalborg Universitet for at være med til at opbygge et nyt studie i informationsvidenskab.
– Jeg vidste ikke, at jeg ville være kvalificeret, men tidslogikken er altså relevant, siger Øhrstrøm selvudslettende.
Han arbejdede også et år på Syddansk Universitet i Kolding, hvor hans opgave var at oprette en konkurrent til studiet i Aalborg.
Peter Øhrstrøms doktorafhandling blev udbygget og udgivet på engelsk med prof. Per Hasle som medforfatter. Den har fået fine anmeldelser. Det er næsten den eneste bog, som forklarer tidslogikkens historiske og filosofiske baggrund.
– Var du en bog-nørd?
– Jeg læste alt, hvad de havde på børnebiblioteket om astronomi. Så sagde de, at nu havde de ikke flere bøger om astronomi, så jeg fik et lånerkort til voksen-biblioteket og lånte så alt, hvad de havde. Jeg var interesseret i naturvidenskab helt fra børneskolen.
– Hvad sagde familien?
– Familien opmuntrede mig. Min far var økonom og blev sat til at være kasserer i alle mulige kristne sammenhænge. Så jeg fik nok logikken fra far. Mor gik hjemme hos os, men blev så lærer, og blev meget optaget af litteratur.
De var måske lidt bange for, at jeg ville få en stor gæld, hvis jeg læste i for mange år.
Jeg har tre søstre.
Min familie kom i pinsevækkelsen, og det var ikke så almindeligt på gymnasiet. Men heldigvis var en anden kristen i min klasse på mit gymnasium. Vi kom der begge med i Navigatørerne. Det var en stor hjælp for mig. Det bedste var bibelstudierne, hvor man rigtig kunne fordybe sig i teksterne. Så var der også Ungdom for Kristus, nu YfC, hvor jeg blev optaget af de tværkirkelige og mere åbne fællesskaber.
– Tvivlede du ikke?
– Jo, der har været perioder, hvor jeg har været i tvivl og været knap så trofast med at gå i kirke. Men selv i mine tvivlsperioder læste jeg i Bibelen og bad. Derved mødte jeg Gud og fik svar på det, jeg tvivlede på.
– Der er slet ikke noget modsætningsforhold mellem min tro og viden.
Ser man historisk på det, så har den kristne tradition i Europa været en af de vigtigste forudsætninger for, at naturvidenskaben har kunnet opstå.
Man ledte efter love i naturen, fordi man troede på, at der er en lovgiver (Gud).
Hvorfor skulle man søge efter en orden, hvis man ikke tror, den er der? Uanset om man er kristen eller ej, bærer man den kristne motivation med sig. Troen på, at der er en sammenhæng, er nødvendig i videnskaben. Den får en til at lede efter den.
På grund af min kristne tro stiller jeg spørgsmål. Gud er ikke imod fornuften. Jesus kaldes faktisk Logos, så logikken er en del af Guds væsen.
Der er et skriftsted, som blev meget betydningsfuldt for mig. Det er Hebræerbrevet 11,3:
I tro fatter vi…
Peter Øhrstrøm har også i mange år været med i bestyrelsen for Origo, en slags tænketank om verdens tilblivelse i form af en skabelse, som nævnt i Bibelen.
Selv om Peter er meget intellektuel, er han ikke uinteresseret i samfundet omkring sig. Han leder fx et tre-årigt EU-projekt, som skal udvikle teknologi til unge autister, så de bedre kan begå sig. Projektet samarbejder med skoler for autister og it-virksomheder.
Han kommer fortsat i Pinsekirken og har været aktiv i Aalborg Kristne Tv i mange år.
Han var også én af de principielle tænkerne i Kristendemokraternes hovedbestyrelse. Men da han i 2000 blev valgt ind i Etisk Råd, stoppede han med både tv og KD, bortset fra en mindre krævende post i regionsbestyrelsen.
– Hvis man er med i Etisk Råd og i nogle udvalg, skal man faktisk sætte en dag om ugen af til det, forklarer han.
– Jeg synes også, der er meget etik at tænke over i forhold til informationsteknologi og overvågning, siger han.
– Dyrker du sport?
– Jeg ville gerne have spillet fodbold, men der var så mange børn i Herlev, at jeg aldrig kom i nærheden af bolden.
Så kom jeg i stedet med i bordtennisklubben. For dér får man da bolden engang imellem… Jeg har stadig det lille sølvbæger, fra da jeg blev drengemester i Herlev.
Og jeg spiller stadig lidt ude i vores sommerhus i Rødhus syd for Blokhus. Ingen af mine fire sønner kan vinde over mig i bordtennis, påstår Peter.
Christian er erhvervsjurist og administrationschef på Niels Brock. Jakob er revisor i Viborg og cand. merc. aud. i revision. Steffen er cand. mag i musik og filosofi og er efterskolelærer i Mariager. Alle tre er gift, mens Søren endnu går i 2.G og bor derhjemme.
Peter Øhrstrøm er også blevet formand for det nye Kaj Munk Forskningscenter ved Aalborg Universitet.
Der er han i gang med et seksårigt projekt, som bl.a. går ud på at lave en data-udgave af Kaj Munks samlede dramaer og prædikener.
– Vi har købt alle Kaj Munks efterladte manuskripter m.v. af hans familie, fortæller Øhrstrøm engageret.
– Jeg har endnu ikke skrevet noget videre om Kaj Munk, men jeg går og brygger på noget om Kaj Munks syn på tiden. – Og meningen med den!
